I dag går den store kagejagt. Nysgerrig er lidt sur, fordi den vågner. Den drømte, at den sov i en dejlig, blød kage. I kirkens kælder er der dog ingen kage. Men Nysgerrig ved, hvor kager findes. Den har set dem gennem butikkers vinduer.
Der er ikke kage i alle butikker. Men der er mange kasser med kulørt papir. Kloge kan fortælle, at det er gaver. Mange af dem har også kulørte eller glimtende bånd med sløjfe på. De ser også, at mange mennesker går med sådanne gaver i poser. Nogle har så mange, at de har svært ved at komme ud og ind af dørene.
Et sted forsøger en dame at komme ind med både pakker og en kage i hånden. Kagen falder. Det er ikke første gang, en kage falder der, kan de se. Kloge begynder at forklare. Men Nysgerrig hører ikke efter. Den vil hellere spise. Der er også rester af kage ved andre døre. Måske er det lidt farligt at være ved døre, hvor mange kommer ind og ud. Men der er dejligt med krummer af mange slags.
Langs en mur ser de en æske. Den ligner ikke gaverne i vinduerne. Den er dog bundet med sløjfe, så de kan ikke kigge ind i den. Nysgerrig kan dog med sin kage-næse lugte kage og måske noget mælk eller fedt. Den får lavet et lille hul i æsken og stikker hovedet lige ind i en gang flødeskum. Kloge griner. Det var ikke den, der kom galt af sted. Den griner så meget, at den næsten ikke kan forklare, hvad flødeskum er.
Nysgerrig er dog ligeglad med, om det er pisket mælkefedt. Det smager nemlig skønt. Den skubber kagen lidt til siden og smutter ind i æsken. Kloge kan også være der.
Efter det måltid drømmer de, at der er kager i alle butikkernes pakker. Kloge ved dog bedre, men siger ikke noget. Nysgerrig skal have lov til at leve i sin drøm i dag. De har vist heller ikke brug for flere af den slags æsker. Deres maver er så fyldte, at de næsten ikke kan løbe.
Dagen går, og de to mus bliver slet ikke opdaget. Nysgerrig er også god til at finde vej. Kloge er begyndt at tænker mere over det med gaver. Mens Nysgerrig snuser, så lytter den til folks snak. Den kan forstå, at gaverne også har med julebarnet at gøre. Kloge kan ikke helt få det til at passe. Er Nicolaus den samme som julemanden? Et sted hørte Kloge en mor sige til sit barn: ”Kun artige børn får julegaver af julemanden.” Sådan var Nicolaus da ikke. Han gav til dem, der ikke havde noget og som derfor havde brug for noget at glæde sig over.
Pludselig får Kloge fornemmelsen af, at julen er noget, der skal kæmpes for – måske lidt som lyskampen mod, at solen langsomt forsvinder. Men hvad kan en mus gøre, selv om den er blevet klog?
Er gaver til alle? Nej, du skal vær’ go!
Men det passer ikke, skal julen man tro.
Vil solen forsvinde, er lyskampen tabt.
Den kloge må tænke: Hvorfor er vi skabt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar