Så er der gang i den igen. ”Man får da heller aldrig ro”, siger Nysgerrig. De to mus har sovet under en stor trækasse. Kloge ved dog pludselig, at det er et lille orgel. De må væk. For nu sætter der sig en og gør klar til at spille. Ud kan de dog ikke komme, så de ender i en lille krog med et højt vindue. På bænken foran sidder nogle med et lille barn. De har fint tøj på, og barnet har en hvid kjole på.
Præsten kommer over til dem. Uden at tænke over det, smutter de to mus ind mellem tre søjler. Over dem er der noget glas. De flytter sig, da præsten skal til at hælde vandet ned over dem. Vandet hældes dog kun i glasfadet. Nysgerrig er ikke sikker på, at det holder. Så den smutter tilbage i krogen. Den når lige væk, inden de pæne folk med barnet stiller sig sammen med præsten.
Kloge bliver. Dens hjerne ved, at glasfadet er et dåbsfad. Barnet skal døbes. Kloge kommer til at tænke på, da den faldt i Helligkilden. Når barnet bliver døbt i vandet, bliver den så mon også klog?
Kloge forstår, at barnet ved dåben nu hører til i kirken. Den tænker, at det så må kunne kalde sig et kirkebarn. Barnet hedder Klaus, og han får vand på hovedet tre gange. Et par dråber falder ned i vandet og danner små ringe. Dråbernes ringe bliver til et fællesskab. Kloge kunne næsten ønske, at den kunne være med.
Så flytter folk på sig, og Kloge smutter ud til Nysgerrig. Den puffer til Kloge. ”Tre håndfulde vand. Så gjorde du det bedre, da du faldt i Helligkilden.” Den fniser, men ingen hører det. ”Du er Guds barn”, hører de præsten sige. ”Nu er det sagt højt, og det vil du altid være.”
Nu er menneskerne gået, og de to mus lister frem fra deres krog. Kloge går hen under døbefonten for lige at se lidt mere. Lidt vand er løbet over kanten, og en dråbe falder. Den rammer Kloge lige oven på hovedet. ”Nu er du Guds mus”, siger Nysgerrig og triller rundt af grin. Men Kloge griner ikke. Den har tænkt meget over dåben. Men sådan noget er ikke for mus. Den sukker og griner lidt sammen med Nysgerrig. Bagefter bliver de enige om, at det er fint nok at være i kirken. Ja, måske endda at blive kaldt kirkemus. ”Særligt i denne kirke”, siger Nysgerrig. Den kan nemlig igen lugte kage.
De vil dog ikke blive. Kloge vil gerne finde fredshaven. De løber tilbage til skoven. Et sted er der mange børn, som leger. Nysgerrig kunne godt tænke sig at prøve. Men Kloge vil videre. Først finder Nysgerrig dog en tabt madpakke.
Lige ved skoven finder de haven. Kirken er ikke som et postkort. Men klokken hænger i et lille tårn over døren. De finder et sted med mange smukke blomster. Under dem er jorden dejlig blød. Kloge ved, at det er en ny grav. Blomsterne er næsten friske. Men den siger ikke noget. De trænger til at sove og ikke tænke.
Et barn blir med vandet døbt og Guds barn kaldt.
Dog ikke som Kloge, der i kilden faldt.
De løber fra kirken og kagernes duft
til skoven med legende børn i frisk luft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar