6. december

Kloge og Nysgerrig vågner friske og veludhvilede. Det er længe siden, de sidst har sovet så godt og sikkert. De er i den store kirkes kælder. Men det tager lidt tid, inden de kommer i tanke om det. Nysgerrig snuser rundt. Kirken hedder Nicolai, og Kloge finder ud af, at navnet har med jul at gøre. Den kan stadig forundres over, hvor meget den ved efter den faldt i Helligkilden.
”Vi må finde ud af noget om Nicolai”, tænker Kloge højt. ”Det kan også være Nicolaus.”
”Vi må også finde noget mad.” siger Nysgerrig efter at have undersøgt hele kælderen. ”Der er ikke holdt folkefest i denne kælder. Måske finder vi noget oppe i kirken.”

Nysgerrig finder kun nogle tørre krummer af smagløst brød i kirken. Kloge kan mærke, at Nicolaus både har noget at gøre med havet og med børn. ”Ja, og med gaver,” siger den. ”Ved juletid gav Nicolaus gaver til fattige børn, uden at nogen så det. Det har gjort ham til julemanden.” Nysgerrig forstår ikke, at det kan være vigtigt - medmindre det er gaver fyldt med mad.
Kloge tænker videre. Gaverne var vist ikke mad. Tidligere havde julen heller ikke så meget med mad at gøre. Men det har den nu. Kloge kan se et julebord fyldt med mad. ”Jeg er sikker på, at vi kan finde gode ting ude i byen.”
Det var ikke kun et syn, Kloge havde. Ude i byen er der gode sager mange steder. Et sted kan de se ind i en mad-brød-himmel. Der er dog alt for lyst for dem.

De finder en mærkelig bygning, der ser mørk og lidt skummel ud. En del af muren er af træ, der ligger på kryds og tværs. Inde i gården er der gode skjulesteder i de mørke hjørner. Der er også noget at spise. Hvis det er Nicolaus-julemandens hilsen til dem, er det bedre end gaver. Det er de enige om.
Kloge kan fortælle, at det er en gammel købmandsgård. Den er fra tiden, hvor der ikke boede særligt mange i byen. Folk fra området var kommet for at købe det, de ikke selv kunne lave. Særligt noget med alkohol. Og sådan er det vist lidt endnu.
Nysgerrig kan lugte mange ting – også ting, den ikke kender. Den finder noget væske og smager på det. ”Det er stærkt,” siger den, da den kommer tilbage til Kloge. ”Det er, som om at mine ben ikke vil gå rigtigt længere. Måske er jeg ved at blive klumpet som dig.”
Det synes Kloge ikke er sjovt, men den griner alligevel, da Nysgerrig vælter rundt. De finder et sted at sove, og så er det godnat for Nysgerrig. Aldrig har den sovet så tungt. Kloge må være den, der sover let og er på vagt i nat.

En nat i en kælder til Nicolais dag

gir helt nye kræfter. Og nu får de smag

for gaver. De drømmer om bord fuld af mad.

Er det julemanden, der nu gør dem glad?