14. december

Så kommer de to mus ned i byen igen. De har været en tur oppe på bakken. Men særligt Nysgerrig savnede gågadens mange lækkerier.
Det er stadig koldt og med sne, så de smutter ind i en stor bygning. Der er gader imellem mange forskellige butikker. De finder et af de mærkelige juletræer med pynt. Her i butikscentret er der endda gaver under træet. ”Sådan er det”, siger Kloge pludselig. ”Hjemme har menneskerne også et juletræ med lys og stjerne. Under det ligger de deres mange gaver.” Kloge bliver igen overrasket over, hvad den ved. Det har været mærkeligt, siden den faldt i Helligkilden.
Nu forstår Kloge, at gaverne på en måde gives til julebarnet, der blev født under en stjerne. Menneskerne køber dog gaverne til hinanden. Når gaverne har ligget under træet, gives de videre. Og det vil passe fint for barnet, som Kloge har forstået indtil nu. En del af julens ånd er, at gaver og glæden skal gives videre.
Kloge bliver helt glad ved tanken om, at folk fejrer julen og barnet ved at glæde hinanden. Den lister ind til en gave under træet. Så er der håb for julen.

Lidt efter kommer Nysgerrig. Den har været rundt og se efter muligheder. ”Her kan vi godt blive. Det er lige så godt som på Stadion.” Den har ikke hørt efter Kloges store opdagelse. Det finder den heller ikke særligt vigtigt. Men den er interesseret i, om der skulle være kage i gaven. Men den kan ikke lugte noget. Nysgerrig gnaver sig gennem papir og pap. Øv. Den er tom. Ikke en krumme.
Da der bliver stille, er det mørkt udenfor. I centret er der stadig meget lys. Men der er ingen mennesker. ”Vi skal have ædegilde i dag,” siger Nysgerrig og smutter ud.
Kloge har ikke lyst til at gå med. Den vil gerne sidde og tænke. Den har set et rødt symbol, der hænger flere steder. Den håber dog, at Nysgerrig husker at tage noget mad med tilbage. Dens mave er ved at være sulten. Det plejer Nysgerrig, og det er dejligt. ”Ja, det er kærlighed,” siger Kloge pludselig til sig selv. Den ved så også, at det røde er et hjerte.
”Det betyder kærlighed,” siger den, da Nysgerrig kommer tilbage med munden fuld af skinke. Kloge ryster lidt på hovedet. Den ved, at hjertet og kærligheden betyder noget andet end mad.

Godt mætte gør de sig klar til at sove i den tomme gave. Pludselig bliver Kloge bange igen. Er alle gaver mon tomme? Er julen så også tom? Er kærligheden kun de store hjerter af pap? Nu havde Kloge ellers lige forstået, at julen er glædens tid. At kærlighed også er julens symbol. Det har noget med fortællingen om barnet at gøre. Kloge kender ikke hele fortællingen. Men den er vigtig. Måske er julen uden den fortælling som en gave, der er tom. Kloge sukker.
Alle gaver er heller ikke tomme. Kloge har jo set, nogle blev pakket ind. Alt er sikker godt nok, og lige nu er den træt. Den ligger sig ved siden af Nysgerrig, der allerede sover trygt.

I byen de kommer til centeret ind

og finder en gave - har godter i sind. 

Men gaven er tom. Er mon julen og det?

Nej, glæde folk deler med stor kærlighed.