21. december

Det er morgen, men Nysgerrig og Kloge ved ikke, om de er stået tidligt op eller sent op. Det er helt mørkt. ”Så skete det,” siger Nysgerrig, ”solen er forsvundet.” Det ville ikke være rart, hvis det var tilfældet. Kloge tror nu ikke, at solen forsvinder. Mørket må skyldes de tunge skyer. Men solen må nu godt begynde at komme mere igen. Kloge har med sin kloge hjerne fundet ud af, at det sker hvert år.
Da de lister sig rundt på jagt efter morgenmad, hører Kloge mennesker tale. Fra netop i dag skulle solen igen komme mere tilbage.
Nysgerrig er mere optaget af at finde mad. Men dens næse har det svært her i fredshaven. Nysgerrig er bange – ikke kun for solen, men også for at den ikke vil finde mad. Kloge mener nu, at det nok skal lykkes. Mørket er den heller ikke så bange for. Hvorfor skulle det netop være i år, at solen helt forsvandt?
Den er mere bekymret for julen. Kloge er ikke sikker på, at menneskerne har forstået den gode fortælling om det lille barn, som kan være et lys for dem. Den forstår ikke selv, hvorfor den er bekymret for, hvad menneskerne tænker og tror. Men det er den. Den kan ikke lade være med at fortælle det til Nysgerrig.
”Jeg er ikke sikker på, at julen er reddet. Nok kan jeg se og forstå, at julen med stjerner, træer og alt det andet optager menneskerne - men julen er jo andet og mere. Har menneskerne nu også…”
Så er det, at Nysgerrig pludselig siger ”stop”. Hele december har den ikke sagt noget om jul. Den har mest haft næse for godter og andet dejligt. Men i dens nysgerrighed har den alligevel opdaget, hvad menneskerne rummer. Derfor har den ikke været bange for at løbe rundt på gader og i huse. For næsten alle mennesker har et godt hjerte i juletiden. De er helt anderledes end ude på Stadion.
”Jeg er sikker på, at de har julen i deres hjerter”, siger Nysgerrig med overbevisning. ”Brug nu ikke kun din kloge forstand, så vil du mærke det.”
Kloge ser på Nysgerrig. Hvor kom det lige fra? Nu havde den fortalt og fortalt om julen, om træet, om stjernen, om barnet og meget mere. Den har troet, at Nysgerrig hverken hørte efter eller forstod noget af det. Og så har den med sin nysgerrighed fundet ud af, hvad menneskerne rummer. Og det passer med, hvad Kloge håber. Så bliver det nok jul alligevel både i år og fremover.
Kloge skal til at fortælle. Men så er Nysgerrig pludselig væk. Den kunne dufte kaffe. Med til kaffe hører også kage. En dør til kirken er åben, og de smutter ind.

Det er mørkt som natten, selvom det er dag.

Er solen forsvundet? En frygtelig sag. 

Vil folk glemme julen? Nej Nysgerrig ved,

at menneskers hjerter har stor kærlighed.