13. december

Nysgerrig og Kloge vågner ved sang. De har sovet i en dejlig kælder. Efter deres forsøg med kælken, fandt de ind i det store hus. De var både våde og forslåede, så en varm kælder var dejlig.
Nu smutter de op ad nogle trapper. Det er helt mørkt. Men det betyder ikke noget for mus. Bag et glasdør kan de se flammer, der bevæger sig. Sangen kommer også derfra. Er det børnene fra i går på kælkebanen? Det mener Kloge. For Nysgerrig er alle børn dog ens. Den er mere optaget af en krydret duft af brød.
De smutter gennem døren og ser flere mennesker. De sidder på stole. Det er ikke børn. De er gamle. ”Vi er på et plejehjem.” siger Kloge. Nysgerrig hører det ikke. Den er væk. Kloge sætter sig i et hjørne. Børnene er fra en børnehave, og alle ser glade ud. ”Det er juleglæde”, tænker Kloge. Så behøver den måske ikke være bange for, at julen forsvinder. Sangen handler om Lucia. Fortællingen om hende har med sang og lys at gøre. Og netop sangen og de tændte små lys er som den dejligste gave for Kloge. Ja, at høre børn synge og se de gamles glade øjne er næsten gave nok.

Nysgerrig kommer tilbage. Den har også fundet en dejlig gave. Dens gode næse har fundet et bord fyldt med gode sager. Men den kan ikke komme derop. De to mus sidder ved siden af hinanden til sangen er færdig. Kloge nyder stemningen. Nysgerrig holder øje med, hvad der sker ved bordet.
Der bliver tændt lys, og børnene kaster sig over Nysgerrigs godter. Den får helt ondt i maven. Tænk hvis det hele bliver spist. Den behøver dog ikke være bange. Nogle af børnene er så små, at de taber flere stykker. Både Nysgerrig og Kloge får sneget sig til at smage. Uhm, det er godt.
Så fortæller Nysgerrigs næse, at der også kommer andet. Den kan igen lugte krydret brød. Nogle voksne kommer med brød og kaffe til de gamle. Et brød falder på gulvet. Det ser mærkeligt ud. ”Et luciabrød” siger Kloge. ”Det kan vel spises alligevel,” tænker Nysgerrig. Og det smager faktisk godt. Her er en varm kælder, slik og godt brød. Nysgerrig kunne godt blive en plejehjemsmus. Kloge er dog ikke sikker på, at det er lige så fredeligt som i kirken. Der er mange mennesker hele tiden. Måske vil en butik være bedre - med liv om dagen og ro om natten.

Nu synger børnene igen, mens de løber rundt efter hinanden. Hen om juletræet og tilbage igen. Det er vist en vrøvlesang. De synger, at træet til sidst skal spises. Meget har de to mus prøvet, men ikke at spise et træ. Men tanken kan Nysgerrig godt li’. Hvis julen gør træerne spiselige, så er den klar til at blive en julemus.

Når gamle og unge har luciafest

er der også noget til mus, der er gæst.

Om træet kan spises, det ved de dog ej.

Men tanken er dejlig og ideen sej.