12. december

Kloge kigger ud fra møllen. Solen skinner, og udenfor er alt hvidt. Kloge ved, at det er sne. Den kigger rundt. Havde husene ikke været der, kunne man se langt. Sådan har det været, da møllen blev bygget. På denne bakke har vinden været god. Møllen har drejet. Korn er blevet til mel. Sådan ved Kloge, at det har været. For Kloge er ikke længere bare en almindelig mus. Ude i skoven var den faldet i Helligkilden, og siden har den vidst alt muligt.
Den får øje på en hvid bakke lidt nede. Den er bag nogle træer. Kloge kan også høre, at glade børn leger og griner. Mon snesjov er noget for mus? Det kunne også være, at der er noget at spise. Børn kan også godt li’ søde sager.

Nysgerrig kommer hen til Kloge. Den har ikke sovet ret godt. Den er stadig skuffet over, at møllen ikke er fyldt med korn og mel. Den drømte om et kornparadis men fandt et museum. Ja, den kunne næsten ikke engang spise de chips, som Kloge havde fundet.
Mere glad bliver den heller ikke, da den får en våd klat sne i hovedet. ”Havde vi da bare været nede i gågaden eller inde i en butik.” Nysgerrig er klar til at komme ned igen. Med sne over det hele, kan den heller ikke finde mad med sin gode næse.
Kloge vil gerne en tur forbi bakken og børnene. Den har vist fået noget af Nysgerrigs nysgerrighed. Hvordan får den Nysgerrig med på en omvej?
Da de to mus kommer udenfor, glider Nysgerrig på isen i et hjulspor. Det er en rigtig øv-dag for Nysgerrig. ”Mon så ikke vi skal gå en anden vej?” foreslår Kloge. ”Vejen, vi kom op ad, er meget stejl.” Nysgerrig er med på, at de går ned mod de store træer og de legende børn.

På bakken har børnene travlt. De kører ned over sneen. Kloge ved, at det er på kælke. Det ser sjovt ud. Ja, måske ville det være sjovt at prøve. Nysgerrig synes også, det er et godt sted. Den får endelig lidt liv tilbage. Den kan nemlig lugte boller, kakao og syltetøj. Et sted står det gemt, og dens næse skal nok finde det.
Rundt om banen med de legende børn, er der flere mennesker. Nysgerrig smutter forsigtigt rundt mellem buske, sten og kurve. De store mennesker ser mest på børnenes leg, så den kan godt kigge ned i kurvene en gang i mellem. Og der er både det ene og det andet. Men det er vist ikke så sikkert at kravle ned i en kurv som at gemme sig inde i en af de kulørte gaver. Endelig finder den noget, der står frit fremme på et tæppe. Der er ingen mennesker, så de to mus får endelig morgenmad. Ja, det er vist også frokost.
Hvor er det fint med et tæppe. Sne er koldt at sidde på selv for en mus. En kælk vil også være fint. Nu kommer menneskerne nemlig, og ikke langt væk er en forladt kælk. De to mus smutter op og gemmer sig under kælkens bremser. Dem har de dog ikke lært at bruge, og det er ærgerligt. For kælken begynder at glide, da de hopper op. Det går nedad, tjuhej. Det går stærkt. De får luft i maven, da den letter over en lille bakke. Foran ligger et stort hus. Hvad skal de gøre? Hvad kan de gøre? Ingenting! Bump, og så lander de hårdt på nogle fliser. Det så sjovere ud med børnene, end det var selv at prøv.

Med sneen på bakken går det stærkt – tjuhej.

På kælke er drenge og piger i leg.

De boller, kakao og syltetøj får,

og musene spiser, når bare det står.