Hej med dig!

Her får du fortællingen om os og om kirken og om alt muligt andet. Det er også fortællingen om, hvordan vi fik vores navne.
Du har også en fortælling om at få navn. Måske fik du det samtidig med, at du blev døbt. Så kan din mor eller far sikker fortælle dig om, hvordan du fik vand på hovedet og blev kaldt for Guds barn, hvordan kirken så ud og hvem, der stod som fadder.
Sådan er det ikke for en mus. Men vi er kommet til at høre til i kirken alligevel.
Håber du vil kunne li’ vores historie.

Hilsen Nysgerrig og Kloge    

1. december

Oppe på Stadion, hvor der spilles fodbold, bor der to mus. De har hele efteråret levet godt af alt muligt spændende, som folk har smidt eller tabt; popcorn og pølser, slik og brød. Jo, de har haft det godt.

De har også haft det sjovt. Mennesker har råbt og sunget, rejst sig, sat sig og lavet bølge. Musene har også moret sig over at se på de mænd, der løber efter en bold. Livet har været godt.

Nu er det længe siden, at der sidst var fest. Både fodboldfest og madfest. Det sidste tørre brød er spist, og sulten begynder at gøre ondt ligesom kulden. De to mus må på tur.

Udenfor er skoven. Der finder musene lidt at spise. Særligt den ene søger hist og her. Den har altid været den mest nysgerrige og modige. Den har også haft den bedste næse for noget spiseligt.

De kommer til en kilde. Den nysgerrige finder vej ned til vandet. Den anden er lidt klumpet og falder ud over kanten. Plask! lige ned i vandet.

”Åh, hvor er du dog en klump.” 

”Nej, du skal ikke kalde mig Klumpe. Du skal hellere kalde mig Kloge. For lige pludselig ved jeg en hel masse.” 

Den svømmer over til kanten og kommer op. 

Mærkeligt. Nu ved den, at det er en helligkilde. Mennesker har ment, at vandet kan helbrede – særligt ved Sct. Hans og Valborgsdag. 

”Hov - vent lidt, Nysgerrig.” siger Kloge, da den anden mus smutter op. Og så har de begge fået deres navn.

Kloge sætter sig for at blive tør. Den er både våd og kold efter at være dumpet ned i kilden. Men nu, hvor den er klog, finder den let et godt sted med sol. Nysgerrig snuser rundt og kommer så hen til Kloge.

”Jeg kan ikke finde noget lækkert her.” siger den trist. ”Finder du ud af noget?”

Kloge fortæller, at der er sket mange interessante ting i skoven. Mange mennesker har været ved kilden. Der har også været en kamp. Det kan Nysgerrig dog ikke få noget ud af. Klumpe – øh Kloge - er blevet mærkelig. Historier giver ikke mad. Kloge fortæller, at det har noget med byen at gøre. Det kan Nysgerrig bruge. Byen lyder til at være et sted med mad. Først skal de dog finde et godt sted at sove.

To mus tar i skoven, for de mangler mad.

Ved stadion-fester de før var så glad.

Den ene mad finder, blir Nysgerrig kaldt,

og Kloge blir klog, da i kilden den faldt.

2. december

Nysgerrig er kold og sulten. Den har været omkring og søgt efter mad. Den har jo en god næse for lækkerier. Men der er ikke noget. Den og Kloge bliver enige om at løbe ind mod byen. Kloge har fornemmelsen af, at der er en forbindelse mellem skoven og byen. Men hvad skal den bruge det til. Kloge har det svært med pludselig at være blevet klog.

De to mus løber. I byen har de svært ved at undgå veje og fliser. Særligt skal de passe på de kørende ting, som Kloge ved er biler. Det lykkes dem at smutte langs mure og hække, til de når midtbyen. De finder et sted, hvor børn har leget. Dér finder Nysgerrig gode sager. Børnene må have tabt det. Endelig får de noget ordentlig at spise.
Ved siden af er der et højt, rundt, kulørt glashus.
”Det er til biler.” siger Kloge. Den bliver selv helt overrasker over at vide det. Nysgerrig tror ikke på det. Hvorfor bygge et hus til biler? Den løber hen og kigger ind.
”Kloge er blevet klog men også lidt skør. Sådan er det måske også med mennesker.” tænker Nysgerrig. For det er et hus til biler. Hvor skørt. Men måske er der også bygget et hus til mus. Ja, det ville da være rimeligt. Nysgerrig er klar til at finde det. Et sådant hus må lugte godt. Men Kloge siger, at det ikke findes.

De løber dog videre, for der er en pibende larm oppe fra en skrænt. Kloge kan fortælle, at det er et tog. Lidt efter står de ved en stor kirke.
”Her!” siger Kloge. ”Jeg tror, vi skal lidt op ad væggen der.”
Nysgerrig prøver at kravle. Det er gamle sten, så det går. Et stykke oppe finder den nogle huller. De passer lige til at kravle ind i.
”Her kan vi måske sove,” siger den. ”så slipper vi både for katte og biler.”
”Hmm,” siger Kloge. ”Det er ikke bare huller men vist et menneskes hjerneskal, som du sidder i.”
Det får næsten Nysgerrig til at falde ned.
Kloge fortæller om røvere og en kamp i skoven, der skete for længe siden. Men Nysgerrig ryster på hovedet. ”Kloge er nu blevet lidt for klog,” tænker den.
Da Kloge forsøger at kravle op til et hul, får den brug for hjælp af Nysgerrig. Selv om den er blevet klog, er den stadig lidt klumpet.
En lang dag er slut. Nu trænger de to mus til at sove.

I byen de finder til biler et hus.

Mon også der bygges så flot til en mus?

Men nej, de må nøjes med huller i væg,

der er hjerneskaller af røver med skæg.

3. december

De to mus, Nysgerrig og Kloge, vågner. De kommer langsomt i tanke om, hvordan de er kommet ind i byen – og hvorfor. De har sovet i de huller, Kloge pludselig vidste, var hjerneskaller fra nogle røvere. Siden den faldt i Helligkilden i skoven, ved den en hel masse.
”Det må have gjort andre røvere bange.” siger Kloge. ”Ingen vil vove at overfalde en by, der vil mure deres hoveder ind i kirkens væg.”
Mens Kloge tænker, er Nysgerrig allerede nede på jorden og finder en dejlig skraldespand.
”Kom nu sløve Klumpe – øh, Kloge. Der er serveret lige så godt som ude på Stadion.” Den viser en halv pølse frem.
De bliver ikke ved skraldespanden, for der kommer mange mennesker forbi. Nysgerrig kan med sin gode næse lugte træer. Kloge kigger og ser, at der faktisk er et grønt træ længere fremme. ”Juletræ”, siger dens hjerne pludselig. Dér smutter de hen og gemmer sig.

Træet gror ikke. Det er fældet og står i et stativ. Men det er stadig dejligt grønt og giver både læ og skjul.
Kloge tænker: ”Hvorfor er træet fældet og stillet her i byen?”
Nysgerrig løber rundt på grenene. Der er sat noget i toppen af træet. Der er også hængt noget på nogle af grenene med glaskugler hist og her.
Kloge vil gerne vide mere om juletræet. Men den har vist ikke fået et helt leksikon puttet ind i hjernen.
Musene løber videre. Der er mange mennesker, men ingen biler. Der er også flere af de mærkelige træer, hvor de kan holde pause. Der er også lækre sager i dejlige skraldespande undervejs.

Længere væk finder de noget græs. Nysgerrig kunne lugte det. Det er dejligt efter at have løbet på de hårde fliser. Kloge får ro til at tænke igen. Pop! Så ved den pludselig, at de var i en gågade.
Rundt om græsset er der hæk. Den har ingen blade, så der kan de ikke gemme sig. Men Nysgerrig finder forskelligt – selv noget sødt væske i et bæger. På græsset stå et meget stort juletræ. Det smutter de op i for at finde et godt sted at sove. De når det lige, inden der falder noget hvidt fra himlen. Kloge ved, at det er sne.

Så kommer der mennesker. De samles om træet og begynder at synge. Det er ikke samme sang som ude på Stadion. En fortæller noget om jul og om et barn, der blev født. Kloge lytter. Det giver mening i dens hjerne. Jul har noget med et barn at gøre. Men det er også noget med en mand, der dør på et kors. Kloge ved pludselig, hvad et kors er. Den ser, at alle grenene på træet har form som et kors. ”Måske er det derfor, de bruger netop det træ.”
Mere finder den ikke ud af. For nu kommer der lys rundt i træet. Det er som mange små sole. Nysgerrig og Kloge bliver forskrækket. Godt de ikke faldt ned. Lidt efter går menneskerne. Lyset slukker de dog ikke, så det bliver ikke nemt at sove. Men de er trætte, så de må finde et nyt sted i morgen.

Et kranie er det. Men søvnen gør godt.

Et juletræ ser de, som ej er til spot.

Ja, flere de finder. De får og en sang

samt hører en tale om barnet engang.

4. december

De to mus vågner i træet med de mange sole. Kloge, der var faldet i Helligkilden og blevet klog, tænker over det med træet som et juletræ. I går fandt den ud af, at det har med et barn at gøre – og noget med lys.
Nysgerrig er smuttet på opdagelse. Det hvide er væk. I stedet er der noget meget vådt. Nysgerrig kan lugte mad på lang afstand. Nu kalder den fra en guldgrube af en skraldespand.
Ved siden af træet er en stor hvid bygning. ”Det er en kirke”, siger kloge. Det ved den bare, selv om kirken ikke ligner den anden med hullerne. Kloge ved nu også, at kirker har med barnet at gøre. Den vil gerne ind i kirken, men selv ikke Nysgerrigs næse kan finde vej.
”Mon der helst ikke må komme nogen i kirken?” tænker Kloge.

Nysgerrig er dog ikke så grundig, da den ikke kan lugte mad. For der er et hul, og de kommer ind. Det er mørkt og stille, så her burde de have sovet. Som de smutter rundt, ser de en mand flyve oppe i den ene ende. Han er dog ikke levende, men malet på det buede loft. Det er Kloge, der igen pludselig ved mere end før. Billedet er over det vigtigste sted i kirken, så personen må have betydning. Kloge ved nu også, at det er barnet som voksen – eller måske mere end voksen, for billedet handler vist om fremtiden. Der er meget, som Kloges hjerne nu ved. Den vil dog gerne vide mere om barnet, manden og ham her på skyerne.
Nysgerrig har snust sig rundt i det store rum. Intet, absolut intet er der at komme efter. Men der er flere rum – flere muligheder.

Så sker der noget. De hører døren blive åbnet, og lyset bliver tændt. Begge mus skynder sig ind under noget langs vægen, hvor det også er varmt. Menneskene begynder at larme – eller, som Kloge pludselig kan forklare Nysgerrig: ”De laver stemmetræning, inden de skal øve sig på en sang.”
De to mus finder en smutvej bagud. De kommer til en trappe. Undervejs op ad trapperne finder de lidt at spise. Kloge mener, at det er middelalder-rollespilsbørn, der har tabt det. Nysgerrig ryster på hovedet. Kloge er blevet mærkelig, men maden fejler ikke noget.
Oppe i tårnet finder de et godt sted for natten. De bliver kun forstyrret af en stor klokke, der ringer. Sang og spil kan de også høre, men det er kun ganske svagt. Efter en nat i det lysende træ, trænger de meget til en god nats søvn.

I kirken er stille, mørket gør dem godt.

En mand flyver oppe på hvælvet så flot.

Så blir de forstyrret af sangernes skrål

og finder en smutvej med tårnet som mål.

5. december

De to mus, Nysgerrig og Kloge, sover godt oppe i kirkens tårn. Pludselig larmer klokkerne, og de farer ned ad trapperne og ud. At være kirketårnsmus er vist ikke noget for dem. Så næsten hellere bo i det lysende træ, de kommer ud til.
”Det er mærkeligt med de små sole”, tænker Kloge og går i stå, mens Nysgerrig finder en guldgrube af mad i hækken. Da de sidder og mæsker sig i chokolade, ser de, at der er mange af disse små sole rundt omkring.
Den sidste tid på Stadion i skoven havde de lagt mærke til, at tiden med sol blev kortere og kortere. Nysgerrig syntes bare, at det blev koldere, mens Kloge, der dengang bare var Klumpe, var bange for, at solen helt ville forsvinde. Nu ved Kloge, at det er tidens gang. Det er derfor, at det bliver koldere.
”Så må vi da have solen frem igen,” siger Nysgerrig. Kloge griner lidt. ”Det kan hverken mus eller mennesker.” Menneskerne har dog fundet en måde, så der kan komme mere lys. Men det hjælper ikke, hvis solen helt går væk.

Da de først har lagt mærke til de små sole, ser de dem overalt. Det er lige før, selv Nysgerrig er mere optaget af at finde disse tegn end at finde gode spisesteder. Dens næse tager dog ikke fejl, når først noget lækkert er i nærheden. Ved et lille hus finder den rester af pølser og andet som ude på Stadion. De følger åen og finder et sted med græs og gode buske, så der tager de et dejligt hvil.
Kloge tænker videre over det med lyset. Fra talen ved træet husker den, at der med barnet kom et særligt lys til verden. ”Mon menneskerne hænger de små lys op, fordi solen er ved at forsvinde? Måske er de bange. Eller hænger de dem op for at huske det barn, der skulle være et særligt lys?” Kloge tænker højt. Men Nysgerrig svarer ikke. Den kan ikke forstå, hvordan et barn skulle kunne gøre noget, hvis solen forsvinder. For den er mad og et godt sted at sove nu også vigtigere, end om det altid skulle blive nat.

Længere fremme bliver det svært at følge åen, så de smutter op i byen til gågaden. De hører klokkerne fra den store kirke. Der finder de hen, men de vil ikke sove i hullerne igen. De synes, at hjerneskaller er for uhyggelige. I stedet finder de en åbning på den anden side af kirken. De kan lige smutte igennem og finder en dejlig, lun kælder. Den er også fri for katte og mennesker - ja, selv fri for de små sole. Hvis der så heller ikke er en larmende klokke, er lykken gjort. De har fundet en drøm af et sovested.

Da klokkerne ringer, er musene væk.

Lidt lækkert de finder i en affaldssæk.

De mange små sollys får de aldrig talt.

Er det mon en kamp mod, at mørket blir alt?

6. december

Kloge og Nysgerrig vågner friske og veludhvilede. Det er længe siden, de sidst har sovet så godt og sikkert. De er i den store kirkes kælder. Men det tager lidt tid, inden de kommer i tanke om det. Nysgerrig snuser rundt. Kirken hedder Nicolai, og Kloge finder ud af, at navnet har med jul at gøre. Den kan stadig forundres over, hvor meget den ved efter den faldt i Helligkilden.
”Vi må finde ud af noget om Nicolai”, tænker Kloge højt. ”Det kan også være Nicolaus.”
”Vi må også finde noget mad.” siger Nysgerrig efter at have undersøgt hele kælderen. ”Der er ikke holdt folkefest i denne kælder. Måske finder vi noget oppe i kirken.”

Nysgerrig finder kun nogle tørre krummer af smagløst brød i kirken. Kloge kan mærke, at Nicolaus både har noget at gøre med havet og med børn. ”Ja, og med gaver,” siger den. ”Ved juletid gav Nicolaus gaver til fattige børn, uden at nogen så det. Det har gjort ham til julemanden.” Nysgerrig forstår ikke, at det kan være vigtigt - medmindre det er gaver fyldt med mad.
Kloge tænker videre. Gaverne var vist ikke mad. Tidligere havde julen heller ikke så meget med mad at gøre. Men det har den nu. Kloge kan se et julebord fyldt med mad. ”Jeg er sikker på, at vi kan finde gode ting ude i byen.”
Det var ikke kun et syn, Kloge havde. Ude i byen er der gode sager mange steder. Et sted kan de se ind i en mad-brød-himmel. Der er dog alt for lyst for dem.

De finder en mærkelig bygning, der ser mørk og lidt skummel ud. En del af muren er af træ, der ligger på kryds og tværs. Inde i gården er der gode skjulesteder i de mørke hjørner. Der er også noget at spise. Hvis det er Nicolaus-julemandens hilsen til dem, er det bedre end gaver. Det er de enige om.
Kloge kan fortælle, at det er en gammel købmandsgård. Den er fra tiden, hvor der ikke boede særligt mange i byen. Folk fra området var kommet for at købe det, de ikke selv kunne lave. Særligt noget med alkohol. Og sådan er det vist lidt endnu.
Nysgerrig kan lugte mange ting – også ting, den ikke kender. Den finder noget væske og smager på det. ”Det er stærkt,” siger den, da den kommer tilbage til Kloge. ”Det er, som om at mine ben ikke vil gå rigtigt længere. Måske er jeg ved at blive klumpet som dig.”
Det synes Kloge ikke er sjovt, men den griner alligevel, da Nysgerrig vælter rundt. De finder et sted at sove, og så er det godnat for Nysgerrig. Aldrig har den sovet så tungt. Kloge må være den, der sover let og er på vagt i nat.

En nat i en kælder til Nicolais dag

gir helt nye kræfter. Og nu får de smag

for gaver. De drømmer om bord fuld af mad.

Er det julemanden, der nu gør dem glad?