11. december

Nysgerrig og Kloge, de to mus, der kom til byen ude fra Stadion, har siddet under den gamle stenbro. Fra deres sted kan de se ud, hvor solen står højest. Solen kan de dog ikke se. Kun de mange små sole, som menneskerne har sat op. Oppe på bakken er der dog noget interessant. Kloge kan fortælle, at det er en mølle. Den står på bakken, for at vinden kan få vingerne til at dreje rundt. ”På den måde fik menneskerne lavet korn om til mel,” kan den både fortælle sig selv og Nysgerrig.
”Åh!” sukker de begge. For det meste giver det, som Kloge sådan pludselig ved, ikke nogen mening for Nysgerrig. Men korn og mel er bedre end kager. ”Er hele møllen mon fyldt med korn?” Nysgerrig kan se sit paradis.
Den har slet ikke tid til at vente på Kloge. Afsted går det op mod møllen. Ja, den har ikke engang tid til at få morgenmad. Kloge følger efter, men langsommere. Den skal lige have tid til at tænke videre over det med møllen. Møllen har lys på, og den bevæger sig ikke. Den maler altså ikke korn nu. Så laves der intet mel. Møllen bliver måske slet ikke brugt. Så er der måske hverken korn eller mel. Da den når op til Nysgerrig, siger den dog ikke noget. Kloge vil gerne se nærmere på møllen, om der er korn eller ej.

Nysgerrig holder en pause. Vejen er stejl, så det er ikke kun hårdt for den klumpede Kloge. Det går virkeligt opad, så også Nysgerrig synes, det er hårdt. Den drømmer dog stadig om korn. Men den kan ikke lugte noget. Mon dens næse kun kan lugte kager? Kornet må dog være der. De må videre. Nysgerrig skubber Kloge noget af vejen, så den ikke går helt i stå.
Åh, hvilken skuffelse. Nysgerrig står med åben mund og tårer i øjnene. Endelig er de kommet helt op, og så er møllen tom. Der er ikke et eneste korn eller bare lidt mel i et hjørne. Nysgerrig er så skuffet, at den ikke kan mærke, hvor sulten den er. Den sætter sig bare fortabt ned.
Kloge får tid til at se på møllen. Det er mange år siden, den har været brugt. Kloges mærkelige hjerne ved, at den længe har været et museum. Den ved også, at byen er kendt for denne mølle. Engang bliver byen måske kendt for et bølgehus ude ved fjorden. Kloge bliver irriteret. Hvorfor skal den også vide noget så mærkeligt? Da de løb fra skoven, kan den godt huske den mærkelige bygning. Et par skvulp, havde den tænkt. Men når den bliver til fem bølger, vil den blive set. Mange kommer over den helt store bro ude over fjorden. Og endnu flere, hvis der kommer en bro mere.
Kloge sætter sig og kigger mod fjorden. Den gamle bro er fin nok til mus som dem. Der er nok heller ikke noget at spise ude ved den store bro. Kloge ser på Nysgerrig. Den er stadig helt væk. Kloge må vist prøve at finde mad i dag.

På bakken en mølle med sit lys står flot.

Deroppe må være så friskt og så godt.

Men de blir forpustet, for vejen er hård,

og møllen har ikke et korn fra en gård.