7. december

De to mus, Nysgerrig og Kloge vågner i den gamle købmandsgård. Nysgerrig har sovet tungt. Det var ikke vand fra Helligkilden, den havde fået næsen i. Den er ikke blevet klog, og stadig lidt svimmel går den på opdagelse. Den prøver at kravler op ad muren. Det går. Den når til noget pynt, der hænger ud over gågaden.
”Se mig! Se mig!” råber den til Kloge, da den kravler hen over julepynten. ”Jeg er mig selv igen.”
Midt ude over gaden finder den en sjov leg. Ja, det er næsten en labyrint. Nysgerrig løber hen ad den ene side, rundt i et skarpt hjørne og videre til den næste. Efter nogle gange er den tilbage, hvor den begyndte. Den prøver flere gange og kan ikke helt forstå hvordan og hvorfor. Det kan Kloge godt. Den ser på Nysgerrig nede fra gaden og ser derfor også den kantede form.

Da Nysgerrig er færdig med at lege, forklarer Kloge, at det kaldes en stjerne. ”Den skal ligne de små lysende prikker, som vi kan se på himlen om natten.” Det kan Nysgerrig ikke få til at passe. Den er ikke helt sikker på, at Kloge nu er så klog alligevel. Kloge må vise det, når det bliver mørkt.
”Stjerner betyder meget for menneskene her i juletiden.” siger Kloge. ”Det har også noget med lysbarnet at gøre. Mon ikke også det var en stjerne, du fandt øverst i det første juletræ?”
Det vil Nysgerrig straks undersøge. De har jo lige været der. De smuttede gennem en smøge, langs banken og finder træet.
Kloge kan straks se, at formen er den samme. Nysgerrig skal lige en tur op i træet for at se efter. Da den kommer ned igen, er den knap så glad. ”Måske er formen den samme, men jeg kan ikke løbe i den.”

Pludselig kommer der nogen, så de to mus gemmer sig i træet. Børnene løber rundt om træet og synger om en stjerne over Betlehem. Pludselig ved Kloge, at stjernen er et symbol på det nyfødte barn, der bliver fejret i julen. ”Over stedet, hvor barnet blev født, var der en stor stjerne. Det er derfor, menneskene hænger stjerner op og sætter dem øverst på de mærkelige juletræer.”
Godt tilfreds med sig selv kigger Kloge på Nysgerrig. ”Nu har jeg fundet ud af det. Skal du så ikke se at finde noget mad?” De har været så optaget af stjerner, at de helt har glemt deres evige jagt på mad.
Som sendt fra himlen falder resten af en pølse med brød ind under træet. Nysgerrig kan lugte den varme mad. Et af børnene må have tabt det. Eller er det mon julemanden? De er jo ikke langt fra kirken med hans navn.
De bestemmer sig for at finde kælderen igen. En nat mere dér vil være godt. De skal om på den mørke side af kirken. Inden de smutter ned, ser de et par stjerner blinke på himlen. Kloge nikker ”Jo, det ligner.” Nysgerrig kan dog ikke se, at de små prikker ligner den sjove kantede form. ”Skulle man måske lige smutte om og løbe en tur igen?” Nysgerrig husker, hvor sjovt det var. Men det må blive en anden dag.

Med linjer og hjørner har en stjerne form,

og Nysgerrig løber, som er den en storm.

Stor er den på gaden og større i sky,

men størst var dog barnets så funklende ny.